Efterårsbrev

Kære medlemmer!

Så er foreningen atter i fuld vigør, efter en lang periode, hvor arbejdet i Arkivet kørte på vågeblus.

Vore åbningstider i Arkivet er de sædvanlige, første mandag i måneden kl. 14 – 17. Her modtager vi gæster, besvarer spørgsmål om lokalhistoriske emner, hjælper medlemmer og andre med billeder, oplysninger etc. Herunder yder vi assistance til slægtsforskere i deres arbejde med at udarbejde slægtstræ. Arkivalier ”strømmer” til Arkivet, så arbejdet med at registrere og arkivere er atter i fuld gang.

 I maj måned holdt vi, med nogle måneders forsinkelse, generalforsamling. Efter generalforsamlingen holdt Karsten Pilgaard et yderst interessant billedforedrag med titlen ”Vodskov i tekst og billeder – fra før til nu.”
Mange af vore medlemmer havde overset, at vi gennemførte generalforsamlingen i maj.

For i fremtiden at kunne sende breve og reminder ud om aktiviteter, vil vi bede dig om at give os din mail-adresse eller mobilnummer. Det kan ved at sende mailadresse eller mobilnummer til hhhjemstavn@gmail.com eller
få det registreret på Åbent-Hus dagene.

Åbent Hus i Arkivet bliver i år lørdag den 29. og søndag den 30. oktober, begge dage kl. 14-17. Vi satser på som sædvanligt at gennemføre dagene i Arkivet på Liselund. Her bliver der som altid lejlighed til at se nogle af de ting, vi har modtaget i 2021 og 2022, se arkivets samlinger samt til at betale kontingent og hente den nytrykte årbog og naturligvis drikke en kop kaffe og snakke med andre medlemmer.

På generalforsamlingen blev det besluttet at hæve kontingentet til 100 kr. Det inkluderer medlemskab og årbog.  Ønsker du årbogen udbragt/tilsendt, koster det 100 kr. + porto 48 kr., i alt 148 kr. Betalingen kan enten ske kontant, via MobilePay på 4083 6340 eller overføre til vores bankkonto 9245 2451211792. Gør det gerne nu, så glemmer du det ikke. Men husk at oplyse, hvem pengene er fra!

 Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Horsens-Hammer Lokalhistoriske Arkiv