Kunsten og kunstnere i og omkring Hammer Bakker i første halvdel af 1900-tallet.
Fernisering lørdag 13. oktober kl. 14.00 – åben frem til 18. oktober 2018.
I den første del af 1900-tallet var der stor kunstnerisk aktivitet og et meget aktivt kunstnermiljø i og omkring Hammer Bakker. Årsagen var jo nok primært sagfører Olesens velbeslåede tegnebog og hans svaghed for god kunst. Eksperter vurderer, at kvaliteten af denne kunst var på højde med kvaliteten af den kunst, der i samme periode kom fra kunstnerne i Skagen, men vi erkender jo, at de oppe i Skagen har været noget bedre til at markedsføre sig, end vi har været her i Hammer Bakker. Det har vi besluttet at gøre noget ved her på Galleri Hammer, derfor blandt andet denne særudstilling.