Kære medlemmer!

Foråret har budt på en række forskellige opgaver. Vi har bl.a. lavet en lokalhistorisk udstilling på Friplejehjemmet Liselund; vi har modtaget billeder, der viser den gamle gartnerbolig og Vodskov Kirke, og vi har hjulpet en amerikansk dame med billeder og andre oplysninger fra Vester Mølle i Langholt. Peter Starcke, Grindsted, har foræret Arkivet 18 malerier, som Gartner-Karl har malet. De er renset, gjort i stand og herefter nummereret og affotograferet, så de snart kan ses på hjemmesiden.  Det er et lille udpluk af de daglige opgaver. Hertil kommer de mange gæster, som vi har modtaget og betjent i Arkivets åbningstider.    

Nu er sommeren er over os. Det betyder, at vi holder sommerlukket i Arkivet i juli.

Har du brug for at komme i Arkivet i sommerperioden, skal du bare kontakte én fra bestyrelsen, så finder vi en løsning.

Har brug for hjælp til dit lokalhistoriske arbejde eller slægtsforskning, kan du sende en mail til vores adresse: hhhjemstavn@gmail.com, så er vi parate til at hjælpe.

Se mailadresser og telefonnumre på h-hh.dk.

Vi ønsker vore medlemmer en god sommer og ses igen til august.

Med sommerlige hilsener
Bestyrelsen
Horsens-Hammer Lokalhistoriske Arkiv