Spar Nord Fonden har doneret 20.000 gode danske kroner til Horsens-Hammer Lokalhistoriske Arkiv. Pengene skal bruges til hårdt tiltrængt opdatering af Arkivets IT-udstyr.
Arkivet er i den gunstige situation, at det modtager betydelige mængder af arkivalier både fra private og foreninger. Arkivalierne skal registreres, og ved samme lejlighed skal bl.a. fotografier og malerier skannes, inden de arkiveres. Til dette arbejde er moderne IT-udstyr yderst relevant og påkrævet. Arkivet er derfor særdeles taknemmelig for Spar Nord Fondens donation.
Bestyrelsen
Horsens-Hammer Lokalhistoriske Arkiv
April 2025